Lise Kandborg Sørensen

Lise er udannet lærer, bor i Aarhus og løber i AGF Atletik. Hun har altid været glad for sport, men træningen til CPH Marathon 2013 kickstartede for alvor hendes løbekarriere. Siden har hun vist, at hård og flittig træning betaler sig, og hun løber nu på et seriøst plan med sit primære fokus på 5km til halvmaraton-distancer. Selvom Lise er seriøs omkring sin træning, betyder det sociale element i klubben meget for hende, for som hun udtaler: ”Løb skal være sjovt!”. Med hovedparten af sine træningspas i Aarhus og Silkeborgs smukke naturomgivelser bruger hun ofte løbet til at koble af og holde humøret højt. Lise løber året rundt, og det er vigtigt for hende at føle sig tryg i trafikken. Som ambassadør er hendes ambition derfor at få flere løbere til at prioritere synlighed, når de bevæger sig ud i mørket.  

Du kan følge Lise på Instagram: lisekandborg

WE HELP YOU
TO TAKE CARE OUT THERE