Orbiloc Founders Anette and Jan

Om os

Orbiloc® producerer LED-sikkerhedslygter af den højeste kvalitet, så aktive mennesker og hunde kan gøre sig synlige i tusmørket og mørket og bekymringsfrit nyde deres aktiviteter.

Virksomheden blev stiftet i Danmark i 2009 af Anette Kristensen og Jan Jægergaard. Begge to har en passion for at være aktive udenfor og derudover mange års kendskab til kæledyrsbranchen igennem deres tidligere job.

De vidste derfor, at markedet for sikkerhedslygter til mennesker og hunde var præget af billige produkter med dårlig synlighed og kort holdbarhed. Dette medførte en ringe grad af sikkerhed og en høj grad af miljøbelastning.

Det ville Orbiloc gøre op med og gjorde det derfor til virksomhedens ambition at tilbyde holdbare og alsidige produkter, der forbedrer sikkerheden og yder et lille bidrag til en mere bæredygtig verden.

Den høje kvalitet af Orbiloc’s produkter samt den kendsgerning, at Orbiloc efterhånden producerer de fleste af sine produkter in-house i Aarhus, er, hvad der gør Orbiloc unik.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om Orbiloc og Orbiloc’s produkter her på hjemmesiden eller lade dig inspirere af os på Facebook og Instagram, hvor du også er velkommen til at kontakte os.