Vælg den rigtige farve
Der er flere faktorer der spiller ind, når du skal vælge lygtefarve; såsom hvordan øjet opfatter forskellige farver, hvilke omgivelser og vejrforhold lygten skal anvendes i, såsom tåge, regn osv. Orbiloc lygtens unikke linsedesign og dens kraftige LED giver dig og dine kære friheden og fleksibilitet til at være aktive.
Orbiloc Safety Light findes i 10 forskellige farver. Fem Signal-farver der giver dig mulighed for at vælge den rigtige farve til netop dit behov, din aktivitet og samt til specifikke vejrforhold. Herudover findes Orbiloc lygten i fem Fashion-farver som giver dig mulighed for at vælge en lygte som passer til din stil.
Vælg forskellige farver til at skelne mellem dine venner eller dine 4-benede venner. Orbiloc lygten kan også anvendes til at angive et punkt, fx når du er ude at svømme, dykke eller på UV-jagt. Med de 10 forskellige farver og 2 funktioner har du mulighed for at skelne mellem/markere op til 20 forskellige personer eller genstande.
Signal-farver
Gul
Gul er den mest blikfangende farve, hvilket gør den gule lygte til en unik og meget anvendelig farve i mørket.
Det menneskelige øje er ekspert i at adskille farven gul fra andre farver, og det gør den meget synlig i tåget og diset vejr.
Den gule lygte er meget mild ved øjnene og er derfor det perfekte valg, når lygten er tæt på dig – fx når du går tur med din hund i kort snor.
Vi kender gult lys fra advarselsskilte og trafikken ved fx vejarbejde, hvor bilisterne er vant til at sætte farten ned.
Rød
Rødt lys er et universelt signal for opmærksomhed, og denne farve er derfor god at have i nødstilfælde, for at kunne signalere nød.
Rød har den længste bølgelængde, og er derfor den farve, man kan se fra størst afstand i forhold til andre farvede lys.
Den røde farve er mild for øjet at se på og hjælper derfor til at bevare nattesynet.
Rødt lys er en farve der signalerer fare, og vi kender den røde farve fra biler baglygter, stoplys og cykler.
Blå
Den blå lygte har en forebyggende effekt, da den ofte associeres med politi, udrykning og uheld. Det blå lys får derfor ofte bilister til at sætte farten ned i trafikken.
Farven blå skiller sig ud blandt de normale lys i trafikken, og idet blåt lys ikke er så almindeligt i bybilledet kan denne farve være en fordel når du bevæger dig udendørs i mørket.
Den blå farve har vist sig at være særlig tydelig i dæmpet lys.
Blåt lys bliver ofte brugt til at læse kort eller skrive i mørket, da lyset kaster skarpe sorte linjer tilbage fra hvidt papir. Derfor er det en god farve at have med på vandre- og overlevelsesture, da det blå lys vil hjælpe dig med at finde vej.
Blåt lys kan desuden med fordel anvendes af jægere som eftersøger sårede dyr om natten, idet det blå lys gør det nemmere at se blodspor i fx skoven.
Grøn
Grønt lys er kendt for at forbedre nattesynet og hjælper til at intensivere kontraster om natten.
Den grønne farve opfattes nemmere end nogen anden farve, grundet en tilpasning af det menneskelige syn ved interaktion med naturen, hvor den grønne farve er dominerende. Den grønne farve er derfor optimal i både land- og byområder, hvor man skal skille sig ud.
Den grønne farve har en beroligende effekt.
Hvid
Hvidt lys associeres med forlygter på biler og cykler og kan dermed forbindes med en fremadgående bevægelse fra en løber eller gående
Hvidt lys har en god evne til at skinne igennem tyk og lang pels på en hund.
I nødstilfælde kan den hvide lygte også bruges som en lille lommelygte.
Hvidt lys består af alle regnbuensfarver.
Fashion-farver
Pink
Den pinke farve bliver ofte associeret med følsomhed, høflighed og sødme.
Pink lys er en blanding af lilla og rød, og det udstråler energi, passion og sjov.
Den pinke lygte kan matches med næsten alle farver og tilføjer et strejf af glamour til dit udstyr.
Turkis
Det turkise lys er en blanding af farverne blå og grøn og har en stærk forbindelse til havets farve.
Det turkise lys er en perfekt kønsneutral farve, der give et ekstra pift til dit udstyr.
DARK
DARK har et klassisk, minimalistisk og sofistikeret look med et xenon-lignende hvidt lys.
DARK er et perfekt match til dig som værdsætter et cool og stramt design med et futuristisk udtryk.
DARK vil med sit rå udtryk tilføre dit gear kant og karakter.
Amber
Amber er en lys, varm farvetone, der befinder sig mellem gul og orange på farvehjulet.
Ligheden til farven guld gør Amber perfekt til at give dit design nogle livlige elementer.
Kombineret med brune og røde farvetoner får du en livlig, jordagtig farvepalet. Kombineret med grønne farvetoner vil du opnå en naturlig, efterårsagtig effekt.
Lilla
Det lilla lys er en blanding af de to farver rød og blå, og det har en moderne og elegant følelse over sig.
Det lilla lys passer naturligvis perfekt til lilla halsbånd, seler og lignende, men også til andre farver.
Farven lilla skiller sig ud fra trafiklys, billygter og cykellygter og skaber derigennem opmærksomhed.