Dog on a paddle board

De bedste vandsportsaktiviteter for dig og din hund denne sommer

Hunde har en naturlig forkærlighed for vand, og nogle racer er fremragende svømmere. Uanset om din pelsede ven elsker at padle i bølgerne eller foretrækker at holde sig på sikker afstand fra vandkanten, er der masser af spændende vandsport, som I kan prøve sammen denne sommer.

Vand-apport

Hvis du leder efter spændende aktiviteter for dig og din hund så overvej at prøve vand-apport. Det er ligesom apport, men med den ekstra udfordring at din hund skal svømme. Retrieverracer og andre stærke svømmere vil især nyde denne aktivitet. Bare sørg for at din hund allerede er tryg ved at svømme og apportere, før du prøver det. Vælg vandegnet legetøj der er let at se, og som flyder i vandet.

 

 
Dog playing water retrieval
Picture by @thornhill_photography
     
Human with a dog paddle boarding  

SUP (stand-up paddleboarding)

SUP er en anden fantastisk vandsport, som du kan nyde med din pelsede ven. Det er dog vigtigt at bemærke, at det kan være udfordrende at holde balancen på et paddleboard – især med din hund ombord. Øv jer først på land og start på lavt vand, før I begiver jer for langt ud fra kysten. Din hund kan have brug for lidt tid til at vænne sig til at sidde på brættet, så vær tålmodig og få den til at sidde foran dig. Og sørg selvfølgelig for at din hund altid har en redningsvest med en sikkerhedslygte på.

     

Kajak

Kajakroning med din hund kan være en afslappende og dejlig oplevelse. Inden I tager ud, skal du lære din hund at komme ind og ud af kajakken på land for at hjælpe den med at forstå, hvor den skal sidde under sejladsen. Det er også vigtigt for din hund at sidde stille for at bevare balancen, mens du padler. Hold den forrest i kajakken så du kan holde øje med den, mens du nyder udsigten. Vær også opmærksom på din hunds adfærd, da nogle hunde kan blive alt for begejstrede for dyrelivet eller andre svømmere.

  Human is kayaking with a dog
     
Australian shepherd dog on a boat  

Boating

Sejlads

Hvis du ejer en båd, kan det være en sjov familieaktivitet at tage jeres hund med på tur. Introducer din hund til båden på land, før du tager den med ud på vandet. Sørg altid for at din hund bærer en redningsvest med en sikkerhedslygte på for at gøre det nemmere at få øje på hunden i bølgerne, og når det bliver mørkt. Det er vigtigt at træne din hund i basiskommandoer før I begiver jer ud på vandet. Glem ikke at sørge for skygge og frisk vand til din pelsede ven. Overvej også at bruge solcreme til hunde og solbriller for at beskytte dens øjne.

     

Dock jumping

Dock jumping, også kendt som dock diving, er en konkurrencesport for hunde, som er populær i lande som Storbritannien, Tyskland og Østrig. Dock diving er en konkurrence, hvor det gælder om at din hund springer så langt så muligt fra en badebro ud i vand. Alle hunderacer, aldre og størrelser kan deltage i konkurrencer, men visse racer som Labrador retrievere, Chesapeake Bay retrievere og australske hyrdehunde er bedre egnede til denne sport. Du behøver ikke nødvendigvis at melde din hund til en konkurrence for at nyde noget apport ved en lille sø.

  Dog is jumping into the water
     
A dog standing on a surf board  

Surfing

Hvis din pelsede ven elsker vandet og kan lide at surfe, så er hundesurfing måske en perfekt vandsport for den. Hundesurfing er en populær aktivitet i USA og Australien, og den vandt indpas i Europa med det første Dog Surf mesterskab i Spanien i 2022. Hundesurfbrætter er specialdesignede til, at vores firbenede venner kan stå fast. Dog er ekstra hundetræning og tålmodighed påkrævet. Prøv kun at surfe med hunde der virkelig elsker stranden og vandet.

Sådan sørger du for at din hund er tryg ved vandet

Ikke alle hunderacer er de fødte vandelskere, og nogle egner sig bedre til vandet end andre. Retrievere, portugisiske vandhunde, irske vandspanieler, pudler og irske settere er blandt de racer, der er mere komfortable omkring vandet. Racer med forkortede kranie- og næseknogler samt meget kortbenede hunde er ikke bygget til svømning. De kan dog stadig nyde vandaktiviteter på en sikker måde, så længe de bærer en velsiddende redningsvest med en sikkerhedslygte.

Uanset race er det vigtigt at starte langsomt og gradvist introducere din pelsede ven til vandet. Begynd med at øve svømning, apportering og hundepadling i et stressfrit miljø, før I begiver jer ud i større vandeventyr.

 

Vandsikkerhedstips til vandsport med hunde

  • Lad altid din hund bære en velsiddende hunderedningsvest og begynde at træne den på land.
  • Sørg for at din hund har det godt omkring vand, både, andre svømmer og det udstyr, du vil bruge.
  • Det er også vigtigt at mestre sikkerhedskommandoer hvis du skal have din hund med på vandet.
  • Undgå at bruge hundesnoren i vandet, da den kan udgøre en fare, hvis den sidder fast eller vikler sig rundt om din hund, mens den svømmer.
  • Sørg for at undersøge hvor der er hundevenlige strande for at sikre, at din pelsede ven må være der.

 

Ved at følge disse tips kan du sikre dig, at du og din pelsede ven forbliver sikre og har det sjovt med vandaktiviteter. For flere vandsikkerhedstips til hunde, kan du tjekke vores artikel Vandsikkerhed og sejlads med hunde.

Vandsportsaktiviteter kan som en del af jeres sommerrutine blive en sjov og spændende måde at bonde med din pelsede ven på. Så tag din redningsvest på, medbring vandegnet legetøj og gør dig klar til at plaske rundt med din hund!

Hold jer sikre derude!

 

Australian shepherd dog with a life vest in water

Share this:
Facebooktwitterpinterestlinkedin
#orbiloc #orbilocsafetylight