Efteråret er kommet og dette betyder, at den kolde årstid langsomt nærmer sig. Derfor er tiden nu inde til at forberede dig selv og din hund på koldere, vådere og mørkere gåture. For at du kan forberede dig bedst muligt, har vi snakket med vores kære hunde-ambassadører, som har delt gode råd med os om, hvordan de forbereder sig på vintertiden.
Først og fremmest – Husk dit sikkerhedslys!
Da det hurtigere bliver mørkt udenfor er det vigtigt, at du sørger for at gøre dig selv og din hund synlig, når i går en tur i mørket. Dette gælder specielt, hvis du går på gader uden lys og meget trafik, da du her skal være sikker på, at bilister vil se dig i god tid.
Det kan dog være svært at huske sikkerhedslyset på vej ud af døren, især når du har travlt. Derfor har vi spurgt vores ambassadører, hvordan de husker deres sikkerhedslys, før de forlader hjemmet.
Her er 3 gode råd til, hvordan du altid vil huske dit sikkerhedslys, før du forlader huset:
1. Lad dem ligge i lommen af din jakke
En af vores ambassadører har fortalt os at hun altid husker hendes sikkerhedslys, ved at have dem i lommerne på hendes ”hunde-jakke”, som hun altid tager på, når hun går ture med hendes hund.
Ved at have dem i lommen, forlader hun aldrig huset uden hendes sikkerhedslys. Denne metode virker dog kun, hvis man altid bærer den samme jakke, når man lufter hunden.
2. Hav dem tæt på døren og synlige
Hvis ikke du har den samme jakke på, når du lufter hunden, kan du i stedet huske sikkerhedslyset ved at ligge det tæt på døren. Du kan også placere det tæt på din hunds line, sele eller halsbånd.
De fleste af vores ambassadører bærer mere end et enkelt sikkerhedslys. Derfor har de eksempelvis et sikkerhedslys siddende på linen, mens de fastgør endnu et lys på sig selv, før de går ud af døren.
3. Fastgør sikkerhedslyset på din hunds line, sele eller halsbånd og lad det sidde der
Nogle af vores ambassadører fastgør deres sikkerhedslys på hundeselen, halsbåndet eller linen, så snart det er nødvendigt at have lys på. Når du bruger det samme udstyr, hver gang du går ture med din hund, kan du lade sikkerhedslyset sidde på udstyret hele sæsonen. Derved husker du altid lyset og kan tænde det, så snart det bliver nødvendigt.
Orbiloc sikkerhedslyset kan bruges i all slags vejr. Du kan derfor roligt lade lyset sidde i både regnvejr og kulde.
Vores ambassadører anbefaler også at man bærer en sikkerhedsveste, når man går på en trafikeret vej. En smart måde at huske sikkerhedsvesten på, er ved at hænge den sammen med linen.
Nogle af vores ambassadører har også en pandelampe på når de går udenfor i områder, hvor det er meget mørkt og synet derfor er forringet. Pandelampen gør det muligt at se, hvad der er foran dig.
Husk din hunds poter
Da det bliver koldere udenfor, vil man snart begynde at strø salt og sand på vejene og fortovene. Dette betyder, at din hund vil få salt og sand på sig, når i går en tur. Har din hund tørre og sprækkede poter vil saltet muligvis gøre ondt.
Hvad vores ambassadører derfor anbefaler, er at du rengør din hunds poter efter i har været ude at gå.
En af vores ambassadører fortalte os, at hun fylder lidt vand i badekarret efter en gåtur, hvorefter hun lader hendes hunde gå i det. Derefter tørrer hun hundenes poter.
Ved at rengøre hundens poter, sørger man ikke kun for at hunden ikke får betændelse i poterne, men samtidig også for at holde huset rent og for, at hunden ikke slæber skidt med ind.
Efter du har rengjort din hunds poter, anbefaler vores ambassadører, at du smører poterne med en salve der beskytter hundens poter fra at blive tørre og revne pga. det kolde vejr.
Vores ambassadører anbefaler også at du fjerner pelsen under poterne en gang i ugen for at undgå isklumper, når i går tur.
Dette vil sørge for, at din hund kan få normalt, uden at noget vil genere eller gøre ondt.
Sørg for at holde din hund varm
Mens solskinsdagene bliver mindre og de kolde dage bliver flere, er det ikke kun vigtigt at sørge for at du selv har varmt tøj på og skridsikre sko, men også at holde din hund varm.
Hunde kommer i alle størrelser og med mange forskellige pelse. Nogle har en tyk og varm pels mens andre har en meget tynd pels. Derfor er det vigtigt at holde din hunds muskler og resten af kroppen varm for at undgå skader.
Vores ambassadører anbefaler at tørre hunden efter en gåtur i regnvejr. Det kan dog være svært at holde hunden i ro, mens man tørrer pelsen. Derfor bruger nogle af vores ambassadører hundekiks til at holde hunden i ro. Du kan også bruge en tørrende hundedække, som hunden skal beholde på i nogle minutter.
Bliver disse råd fra vores ambassadører fulgt, kan der ikke længere gå meget galt, når du er ude at gå med din hund i det mørke og kolde vintervejr. Vil du vide mere om vores hunde-ambassadører, kan du læse om hver enkelt her.
Vi fra Orbiloc ønsker dig god fornøjelse i mørket.
Tak til @almadalme for et fantastisk billede.
Share this:
#orbiloc #orbilocsafetylight