Sæsonen er skudt i gang, og vi har en dejlig nyhed til dig. Siden 1. september kan du nemlig få vores populære Orbiloc Safety Light i den nye, skønne modefarve Amber.
Det er vigtigt for os, at du kan finde en Orbiloc Safety Light i præcis den farve, der passer til dig og din hund. Så bliver du nemlig glad for den i lang tid. Med Amber giver vi dig nu endnu en farve, så du kan vælge en Orbiloc Safety Light i hele 9 forskellige farver.
Amber er engelsk og står for rav og ravgul. Du kender nok farven fra naturen eller smykker. På grund af ravsmykkerne forbinder man farven Amber med noget kostbart, ædelt og smukt. I modebranchen har farven været populær siden oldtiden, og den indgår igen i tidens aktuelle farvetemaer. På den måde er farven både tidløs og fashionabel og er dermed endnu et eksempel på, at vi tænker i bæredygtige løsninger.
Vægter du god stil og sikkerhed, så er Amber den perfekte farve til dig og din hund.
Farveblinde dyr gør Amber til jægernes foretrukne farve
Er du jæger, så kender du farven Amber. Den mørkeorange farve bruges nemlig i vid udstrækning i jagt-verdenen, hvor den kan forhindre jagtuheld. Rådyr kan ikke skelne mellem grøn, rød og orange og bliver derfor ikke forskrækkede af farven. Mennesker derimod kan genkende farven på stor afstand, samtidig med at farven er rar for øjet og ikke blænder.
Amber er også livsstil. Den signalerer ikke kun jagt og sikkerhed, men også friluftsliv, harmoni og ro. Amber harmonerer med efterårets gyldne farver og sender tankerne i retning af lange gåture og gode oplevelser i naturen.
Skal du vælge Amber?
Kan du lide efterårets farver, så kan du også lide vores nye Amber Orbiloc Safety Light. Amber er god stil og aktiv livsstil, og Amber-lygten vil passe perfekt til dig, der vil gøre lidt ekstra ud af dit outfit i det mørke efterår.
Farvemæssigt passer Amber perfekt til blandt andet hunderacerne Australian Shepherds, Shiba Inus, Vizslas, Golden Retrievers og andre hunde, der i forvejen har den orange, brune eller gyldne farve i deres pels.
Fashion-farver
Det er vigtigt for os, at du kan finde en lygte, der passer lige netop til dig og din hund. Derfor har vi 9 forskellige farver, heraf 4 i kategorien Fashion-farver og 5 Safety-farver.
Med Fashion-farverne kan du kombinere sikkerhed med god stil. Fashion-farverne er selvfølgelig lige så synlige i mørket som vores Safety-farver og giver dig og din elskede hund en sikkerhed og tryghed, så I kan bevæge jer frit omkring, når mørket falder på.
Share this:
#orbiloc #orbilocsafetylight