Ny turkis Sikkerhedslygte fra Orbiloc 

Orbiloc præsenterer ny tyrkis sikkerhedslygte – specielt udviklet til de modebevidste . 

I takt med at den mørke sæson langsomt men sikkert nærmer sig, er det endnu engang tid til at finde det varme tøj og sikkerhedslygten frem. I den forbindelse har Orbiloc udviklet en ny og frisk farve til den nye sæson – turkis. 

Som inspirationskilde til den nye turkise sikkerhedslygte har Orbiloc benyttet sig af den lange kystlinje, der omringer Danmark. 

Hjernen bag den nye farve, Jan Jægergaard fortæller: ”Den lange smukke kystlinje vi har i Danmark har altid været en inspirationskilde for mig. Derfor har jeg brugt meget tid på at finde den perfekte blanding af grøn og blå. Det var for mig meget vigtigt at udvikle den perfekte turkise farve, uden at gå på kompromis med kvaliteten eller de enestående specifikationer af sikkerhedslygten”. 

Tanken bag den nye sikkerhedslygte er at give kunder muligheden for at vælge mellem mange forskellige farver, når de skal finde deres egen sikkerhedslygte. 

Med lanceringen af den nye sikkerhedslygte, deler Orbiloc nu også deres lygter op i to forskellige kategorier: Sikkerhedsfarver og Modefarver. 

I kategorien ”Sikkerhedsfarver” har Orbiloc klassificeret farver, der har specielle videnskabeligt beviste fordele, når de bliver brugt forskellige steder eller under bestemte forhold. Sikkerhedsfarverne bliver af det menneskelige øje opfattet forskelligt og nogle farver er mere fordelagtige i forskellige vejrforhold, som tåge og regn. 

Med Modefarve-kategorien ønsker Orbiloc at give deres kunder et bredere udvalg af farver, der skal muliggøre det for dem at udtrykke deres egen personlige stil (eller hundens), mens farverne kan matches til det personlige udstyr. Modefarverne har dermed en emotionel betydning samtidig med at de også har de samme specifikationer som farverne i kategorien ”Sikkerhedsfarver”. 

Share this:
Facebooktwitterpinterestlinkedin
#orbiloc #orbilocsafetylight