Orbiloc TWIN – årets julegaveidé til alle hundeejere

For mange er julen hjerternes fest, hvor der hygges med familie og venner. Det er tiden, hvor vi især værdsætter og tager os tid til hinanden. Tiden hvor vi er ekstra opmærksomme på hinanden. Tid til at passe på hinanden. At passe på hinanden kan betyde mange ting, men for den danske virksomhed Orbiloc handler det om, at vi passer på hinanden i trafikken, når det er mørkt.

Årets julegaveidé til alle hundeejere hedder TWIN© og er en pakke, der indeholder to sikkerhedslygter. Anette Kristensen, medstifter og partner i Orbiloc, fortæller:

”Vi lancerer nu en julegave, som er en dobbeltpakke, fordi vi gerne vil sætte ekstra fokus på hund og ejers synlighed og sikkerhed. Vi ved, at hundeejere er gode til at få lys og reflekser på deres hunde, men at de også nogle gange glemmer, at de selv skal være synlige.”

TWIN indeholder en rød og en hvid sikkerhedslygte. Den røde farve er et universelt signal for opmærksomhed, og er derfor en farve, som vi automatisk tager hensyn til i trafikken. Den hvide farve minder os om forlygter på biler og cykler. Hvid er derfor en farve, som vi er opmærksomme på, da noget kommer imod os.

Orbiloc er en dansk iværksættervirksomhed, der producerer LED sikkerhedslygter i høj kvalitet under sloganet: ”What Safety Brings”. Ved hjælp af Orbiloc Safety Light opnår brugere fleksibilitet og frihed til at være aktive – også i den mørke tid. 

Med TWIN gør Orbiloc det nu nemt og billigere at sørge for, at både en selv og ens følgesvend er synlig i trafikken i de mørke vintermåneder. TWIN kan også bruges af ryttere. I Danmark er det fx lovpligtigt, at man markerer sig selv på samme måde som på en cykel, når man er ude efter mørkets frembrud.

Kontakt PR: 
Anette Kristensen – marketing @ orbiloc.com
Mia Loft – some @ orbiloc.com

Download pressemateriale her (Tekst i word og PDF og billeder i  high resolution)

Share this:
Facebooktwitterpinterestlinkedin
#orbiloc #orbilocsafetylight