Hunde og ejere søges til reklamefilm for Orbiloc

I forbindelse med optagelserne til en ny reklamefilm søger vi lige nu en række hunde + ejere. Optagelserne vil finde sted onsdag den 23. og torsdag 24. juni i de sene aften/tidlige nattetimer i hhv. Aarhus og Hovedgård. Reklamefilmen vil blive brugt på vores sociale platforme og på skærme hos vores forhandlere både i Danmark og udlandet og har til formål at sætte fokus på vigtigheden af at være synlig i mørket. Lyder det som noget for dig? Eller kender du nogen som kunne være interesseret? Så læs mere nedenfor og grib chancen allerede i dag!

OPTAGELSE DEN 23-24/6

DER SØGES:
Lille hund + mand + kvinde + barn/ung

OM DE MEDVIRKENDE:
Vi søger et par (mand og kvinde) i aldersgruppen 30–40 år, som har et barn eller kan låne et barn (dreng/pige), som går i 6.–8. klasse. Barnet skal være vant til hunden og skal være ok med at lufte hunden. Hunden skal være korthåret og må gerne være mellem 5–10 kg.

OPTAGELSERNE:
Optagelserne vil starte i Hovedgård, hvorefter vi vil køre til Aarhus C for de afsluttende optagelser. Optagelserne vil foregå i tidsrummet 21:40–02:15. NB barnet/den unge skal forvente at optagelserne foregår den 24/6 i tidsrummet 01:15–02:15 i Aarhus C og behøver derfor ikke at deltage i optagelserne i Hovedgård.

OPTAGELSE DEN 24-25/6

DER SØGES:
3 Hunde (mellemstore/store) + 4 ejere (2 mænd + 2 kvinder)

OM DE MEDVIRKENDE:
Vi søger følgende:

– 1 mand og 1 kvinde i aldersgruppen 25–40 år, som har 2 hunde. Hundene skal kende hinanden og skal være vant til at møde hinanden i snor. Optimalt er hundene forskellige racer/størrelser – en af hundene må meget gerne have lang pels.

– Et par (mand/kvinde) i aldersgruppen 25–40 år, som har en mellemstor korthåret hund, som er glad for vand. Hunden skal kunne gå fri uden line, kunne dækkes af, lave indkald osv. (Denne scene kunne eksempelvis dækkes af én af personerne fra ovenstående + vedkommendes partner/ven.)

– En kvindelig hundeejer, som har en stor hund. Hunden skal kunne gå fri uden line og være vant til leg med bold. Ved leg med bold skal hunden både være aktiv, men også være nem at få ned i tempo.

OPTAGELSERNE:
Optagelserne vil finde sted i Aarhus C. Optagelserne vil foregå i tidsrummet 21:10–00:45 og de medvirkende skal forvente af afsætte mellem 1 og 4 timer til opgaven. 

GENERELT:

Det er yderst vigtigt at hundene er vant til at være omkring mange mennesker, da der vil være aktivitet på optagelserne, og at hunden er veltrænet og med et roligt temperament.

HONORAR:

Som tak for hjælpen vil hver af de medvirkende udover Orbiloc lygte(r) modtage et gavekort til en værdi af kr. 500,-.

Lyder det som noget for dig? Så send os en mail på marketing@orbiloc.com. Skriv navn, alder, kontaktoplysninger samt lidt om dig selv og din hund når du ansøger. Det er VIGTIGT at du vedhæfter et vellignende og opdateret billede af hunden og dig selv/jer. Du må også meget gerne angive, hvilke af de ovenstående beskrivelser af medvirkende, du mener at kunne deltage i.

Du får direkte besked, såfremt deltagelse bliver aktuelt!

 

Share this:
Facebooktwitterpinterestlinkedin
#orbiloc #orbilocsafetylight