Orbiloc sætter fokus på vedligeholdelse og bæredygtighed

Sikkerhedslys til hunde forbindes ofte med billige engangslys. Den danske producent af Orbiloc Safety Light ønsker imidlertid at gøre op med køb-og-smid-væk kulturen og lancerer nu kampagnen Don’t Waste.

Kvalitetslygterne fra Orbiloc er lavet til at holde i mange år, og nu udvider Orbiloc sit tilbehørs- og vedligeholdelsessortiment, så folk selv kan give deres eget lille bidrag til et bedre miljø og samtidig blive set i mørket.

Det er kombinationen af tryghed, sikkerhed og bæredygtighed, der tiltaler udviklerne af den danske kvalitetslygte. Og lige siden den første lancering, der ligger få år tilbage, har den lille danske producent, modtaget en strøm af positive tilbagemeldinger fra de tusindvis af hundeejere, der allerede har valgt en Orbiloc Safety Light frem for et – måske – billigere alternativ. Og det er – ikke mindst – de positive opfordringer fra brugerne af Orbiloc-lygterne, der nu får virksomheden til at øge sit fokus på bæredygtig produktion.

Kampagnen Don’t Waste, som dette efterår ruller ud hos alle Orbiloc-forhandlere, handler netop om, at brugerne selv nemt og enkelt kan vedligeholde deres sikkerhedslys og dermed gøre op med køb-og-smid-kulturen. Anette Kristensen, medstifter og partner i Orbiloc, fortæller:

”De fleste ved godt, at vi alle bidrager negativt til miljøet, men samtidig har vi også en masse ting, vi ikke vil undvære. Derfor er det en svær balance for mange at tænke miljørigtigt og bæredygtigt. Vi bilder ikke nogen ind, at Orbiloc-lygten – eller for den sags skyld – andre elektroniske produkter – er 100 procent bæredygtige, men jeg tror, at et kvalitetsprodukt som du vedligeholder år efter år, er langt bedre for vores miljø, end et produkt du køber og smider væk.”

Hertil tilføjer Anette:

”Mange har nu Orbiloc-lygter, der er flere år gamle, og derfor udvider vi i år vores udvalg af vedligeholdelsesprodukter og introducerer Orbiloc Mode Selector Ring (funktionsvælger), som kan hjælpe vores kunder med at forlænge levetiden af deres Orbiloc lygte endnu længere.”

For at hjælpe brugere og forhandlere med at vedligeholde og skifte dele på deres Orbiloc Safety Light, har Orbiloc produceret en række videoklip, der guider brugerne gennem de forskellige vedligeholdelses- og fastgørelsesmuligheder.

Orbiloc tilbehør: vedligeholdelse
Orbiloc Mode Selector Ring (funktionsvælger) lanceres i år som en del af Orbiloc’s vedligeholdelsesprodukter, der yderligere består af et Orbiloc Service Kit. Selvom Orbiloc-lygten er kendetegnet ved høj kvalitet og levetid, vil sand, saltvand og snavs med tiden slide på lygten, hvilket kan forårsage, at funktionsvælgeren virker løs. Med Orbiloc Mode Selector Ring er det nu muligt for brugere at udskifte en eventuelt slidt funktionsvælger, frem for at købe en helt ny sikkerhedslygte.

Orbiloc-tilbehør: fastgørelse
Ved hjælp af Orbilocs forskellige fastgørelsesmuligheder kan lygten anvendes til forskellige formål og forskellige funktioner. Det giver brugerne mulighed for at tilpasse deres Orbiloc Safety Light til netop deres behov.

Kontakt PR: 
Anette Kristensen – marketing @ orbiloc.com
Mia Loft – some @ orbiloc.com

Download pressemateriale her (Tekst i word og PDF og billeder i  high resolution)

Share this:
Facebooktwitterpinterestlinkedin
#orbiloc #orbilocsafetylight